Et liv
Af Kean Riber
Det var i disse dage med glæde,
At min sjæl blev fortabt i dit væsen.
Min opmærksomhed blev med et genfødt.
Jeg ville med dig opleve alt nyt;
Se solopgangen i et andet lys.
Det var i disse dage med spænding,
At mit liv blev ændret til evig leg.
Mit indre barn blev lystigt genfundet.
Jeg ville med dig genskabe mit håb;
Føle livet med nyfunden ømhed.
Det var i disse dage med sindsro,
At jeg trygt lagde mig ved din side.
Min krop med nemhed stilheden genvandt.
Jeg ville med dig skabe nyfødt liv;
Sammensmelte i den ypperste kunst.
Det var i disse dage med nemhed,
At jeg så på vores nyfødte barn.
Mit ansvar med styrke genopstået.
Jeg ville med dig elske vores skat;
Beskytte guldet med kærlig omsorg.
Det var disse dage med skønhed,
At jeg så på dig med nye øjne.
Min kærlighed uden last genopstod.
Du kunne pludseligt oplyse alt;
Stråle smukt som kun en nybagt mor kan.
Det var i disse dage med stolthed,
At jeg så barnets allerførste skridt.
Mit inderste blev fyldt med forundring.
Jeg ville altid huske denne tid;
Erindre miraklet med sødt smil.
Det var i disse dage med anger,
At jeg gav barnet sin selvstændighed.
Tanken om at give slip fyldt med frygt.
Jeg ville nu altid føle ansvar;
Beskytte uden at overvælde.
Det var i disse dage med mangel,
At vi igen fandt trøst hos hinanden.
Min alderdom var ej uden mening.
Jeg ville nyde med bedste evne;
Elske dig i vores sparsomme tid.
Det var i disse dage med tristhed,
At jeg stod tilbage helt alene.
Mit liv havde nu mistet næsten alt.
Jeg ville ej mere glæden føle;
Døden så jeg med forventning frem til.
Det er i disse dage med glæde,
At jeg trofast venter vores gensyn.
Min krop er ej mere til nogen gavn.
Jeg vil med oprejst sind gå mod lyset;
Se dig igen på den anden side.
