Som jeg

Som jeg

Af Kean Riber

Er man, som jeg, den fødte optimist,

Som altid tror på den gode i folk,

Bliver glæden som regel efterfulgt,

Af en skuffelse som kun gør trist.

Giver man, som jeg, altid det hele,

Til de mennesker man holder af,

Er håbet inderst inde at få lidt igen,

Så man igen kan samle de givne dele.

Håber man, som jeg, ser man dig,

Som den du er uden nogen krav,

Man ser kun det smukke indeni,

Og ønsker, du ser det samme i mig.

Elsker man, som jeg, har man styrke,

Det kræver en del at rumme alle,

Man glemmer til tider helt sig selv,

Når intentionen er, godhed at dyrke.

Ser man, som jeg, er livet smukt,

Man mærker det er det hele værd,

At man altid står på toppen til sidst,

Selvom kroppen er helt brugt.