onsdag den 20. marts 2013

At elske



At elske

Af Kean Riber

Når jeg elsker, gør jeg det med hele hjertet.
Hvorfor? Spørger du måske.
Fordi det løfter mit sind, min væren.
Gør at mine øjne skønheden kan se.

Når jeg elsker, gør jeg det helt ikke halvt.
Er det ikke bare en utopi? Spørger du måske.
Nej, siger jeg. Det er det mest virkelige vi har.
Det er den virkelighed, som får mig til at smile og le.

Når jeg elsker, så er det uden forbehold.
Er det ikke farligt? Spørger du ked.
Jo, svarer jeg. Det skaber mange ar på sjælen.
Men det er prisen værd, når man føler kærlighed.

Når jeg elsker, er jeg mig og alt omkring.
Men er det ikke bare tankespind? Spørger du let.
Nej, svarer jeg. Alt andet er skabt af tanke.
Men at elske kommer ej fra hjernen men hjertet.

Når jeg elsker, behøver jeg ikke andet.
Lær mig det, siger du kært.
Jeg siger, bare vær den du er.
Så har du alt om at elske lært.

Ingen kommentarer: