tirsdag den 26. marts 2013

Verden


Verden

Af Kean Riber

Verden er et smukt og fantastisk skue,
Som en skarp torn i øjet.
Hendes varme sjæl er uden lige,
Og tænder mit væsen i fuld lue.
Jeg brænder op, og føler mig fornøjet.

Verden er fuld af kærlighed og glæde,
Lige indtil vi alle dør.
Hun tager hånd om mit hjerte,
Og klemmer hårdt ud alt væde.
Jeg elsker hendes omsorg, og føler mig tør.

Verden er mit hjem og min sikkerhed,
Der hvor jeg kan græde.
Hun beskytter mit legeme og sind,
Og lader min smerte blive ved.
Jeg føler mig sikker, og lader mig opæde.

Verden er alt jeg kender og har,
Uden var jeg ikke.
Hun skænker mig min eksistens,
Og viser kærlighed med sorg og ar.
Jeg er, og lader hende mig med blå og gul dække.

Ingen kommentarer: