En konkret abstraktion
Af Kean Riber
Hvad er at leve?
Er det ikke bare at være til?
Hvis man er i live,
Så er det vel implicit at man lever.
Hvorfor gøre spørgsmålet abstrakt,
Når overstående er eksakt.
Kan man vælge at leve?
Nej, man kan vælge at dø.
Livet er noget som gives,
Som vi bliver tildelt af vores ophav.
Hvorfor gøre tanken kompliceret,
Når jeg sandheden har defineret.
Jeg tænker, derfor er jeg?
Jeg er, derfor er jeg!
Ingen tanke er uden vejrtrækning,
Og uden hjertebanken.
Hvorfor overdrive vores eksistens,
Når jeg nu har bortforklaret denne tendens.
Hvad er meningen med livet?
Der er ingen mening.
Vi er her for at leve også dø,
Alt andet er blot selvfedt tankespind.
Hvorfor forvrænge livet til et falsum,
Når jeg har lukket diskussionen med et punktum.
Jeg er, fordi jeg er!
Der er ingen mening!
Man kan ikke vælge livet!
Sandheden er nu givet,
Gå så ud og nyd livet!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar