af Kean Riber
Jeg var engang til 1. maj
med et par af mine venner.
De inviterede mig med op til en kvinde,
som absolut ikke havde besøg på sinde.
Men det blev dog et rigtigt godt minde,
For jeg synes nu, hun var ret sej.
med et par af mine venner.
De inviterede mig med op til en kvinde,
som absolut ikke havde besøg på sinde.
Men det blev dog et rigtigt godt minde,
For jeg synes nu, hun var ret sej.
Nu er det snart 1. maj igen
og jeg kender hende bedre end før.
Hun er skam stadig helt sikkert sej,
samtidig gør hun livet til en leg.
Hun vækker alt det gode i mig,
For hun er nu mere end en ven.
og jeg kender hende bedre end før.
Hun er skam stadig helt sikkert sej,
samtidig gør hun livet til en leg.
Hun vækker alt det gode i mig,
For hun er nu mere end en ven.
Jeg lærer bare at være,
og hun udfordrer mit sind.
Vi komplementerer hinanden,
skaber balance som bare fanden.
Med ord vi rister den anden,
men sådan er vi så sære.
og hun udfordrer mit sind.
Vi komplementerer hinanden,
skaber balance som bare fanden.
Med ord vi rister den anden,
men sådan er vi så sære.
Ville aldrig bytte den dag i Maj,
for noget andet minde.
Selvom hun tester min tålmodighed,
har jeg i sinde at blive ved.
Jeg mærker i hende en kærlighed,
som gør det svært at sige nej.
for noget andet minde.
Selvom hun tester min tålmodighed,
har jeg i sinde at blive ved.
Jeg mærker i hende en kærlighed,
som gør det svært at sige nej.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar