Dødens sort
Af Kean Riber
Jeg driver hvileløst rundt,
Som snedriver i vindens magt.
Min krop mærket af hjertesorg,
Som kun gør livet ondt.
Min eksistens er til hvile lagt.
Jeg kigger tomt mod himlen,
Og ser kun slørende grå.
Tabt er synet af skønhed,
Og kærlighed taget fra hånden.
Min intuition ulykken ej så.
Mit blik mod jorden vandrer,
Og mod fra kroppen forsvundet.
Væk er lysten til handling,
Som verden skulle forandre.
Fortvivlelsen har mig overvundet.
Min væren jeg i graven lægger,
Og gemmer drømmene bort.
Kigger tomt mod mørket,
Som ivrigt min grav tildækker.
Alt jeg var, malet med dødens sort.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar