Kærlighed 1

Kærlighed 1

Af Kean Riber

Totalitær tanke på den eneste ene, som kun i druk og hor til sidst vil forsvinde, for derefter at dukke op igen, i en evig strøm af undskyldende og mindre objektiv, selvdestruktiv sms-kommunikativ, skabt af dårlig samvittighed, med grund i ringe selvtillid, i strid med arrogant og selvophøjende selvmedlidenhed, for kun at skabe større afstand til den, som den altoverskyggende tanke havde sin begyndelse i, og derfor nedværdiger forholdet mellem de to, til selvmodsigende tankespindsonani, hvor enhver samtale altid er med det in mente, at tælle til ti, så man bare slipper for selvfølgelig følelsespornohysteri, hvilket i sidste ende måske kan gøre, at man igen finder sammen i noget større, i stedet for at lukke alle døre, fordi man inderst inde alligevel har et behov, for at fjerne den andens sorg, hvilket forsøges ved brug af usikker, banal spas og sjov, som alligevel ikke har den ønskede effekt, da den givne situation, har efterladt sindet i en blanding af dysfunktionelle mønstre og korrumperende frustration, hvilket gør at man bare skaber mere splid, og det ovenpå alt den tid og træthedsskabende slid, man har brugt på at forbedre en situation, som aldrig skulle være foregået, men på grund af den totalitære tanke i første omgang var opstået, og hvad er det så lige, man med sit godhjertede forsoningsforsøg har opnået, udover at være henlagt til en ny omgang druk og hor, som i første omgang var medvirkende til, begyndelsen på det kommende forholdsmord, som henlagde hjertet og hjernen til forvirring og forfærdelighed, alt dette på grund af det vi nu kalder kærlighed…