Samfundssonet II
Af Kean Riber
Vi bliver født med gæld i vores pung,
Med lidelse og trældom som frelse.
Byrden gennem livet svækkende tung,
Fritid ej heller uden ydelse.
Skolet til indbyrdes konkurrence,
Så væksten uendeligt kan stige.
Humanismen helt uden en chance,
Så vi atter eliten kan berige.
Bedøvet af reklamens smarte ord,
Dømt til forbrug uden egen tanke.
Vores smukke livsgivende moderjord,
Frataget muligheden for anke.
Vi er dømt til et liv som parasit,
Jeg finder frihed i det hvide snit.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar