søndag den 31. marts 2013

Lyset


Lyset

Af Kean Riber

Lyset spreder sig til hele min krop.
Det spreder sig til alt omkring mig.
Mit hjerte åbner sig som rosen op.
Uendeligheden kærligt omfavner mig.

Lyset fjerner alt sorg og længsel.
Kærligheden åbner alle døre.
Frustration er ej mere et fængsel.
Glæden vokser sig større og større.

Lyset åbner mit sind for skønhed.
Det er en gave fra det store hele.
Energien strømmer fra himmerig ned.
Samler i mig alle universets dele.

Lyset vokser sig stort og stærkt.
Mørket tvinges fra sjælen bort.
Jeg føler liv fra fjernt og nært.
Frygten er endelig kommet til kort.

Lyset skinner fra min krone til dig.
Dit sind skal løftes med hjertelighed.
Jeg deler det med alle på min vej.
Overstået er alt din besværlighed.

Lyset følger os inderligt trop.
Oplyser vejen hvor end vi nu går.
Det leder os roligt mod verdens top.
Evigt liv vi ved ankomst opnår.

tirsdag den 26. marts 2013

Verden


Verden

Af Kean Riber

Verden er et smukt og fantastisk skue,
Som en skarp torn i øjet.
Hendes varme sjæl er uden lige,
Og tænder mit væsen i fuld lue.
Jeg brænder op, og føler mig fornøjet.

Verden er fuld af kærlighed og glæde,
Lige indtil vi alle dør.
Hun tager hånd om mit hjerte,
Og klemmer hårdt ud alt væde.
Jeg elsker hendes omsorg, og føler mig tør.

Verden er mit hjem og min sikkerhed,
Der hvor jeg kan græde.
Hun beskytter mit legeme og sind,
Og lader min smerte blive ved.
Jeg føler mig sikker, og lader mig opæde.

Verden er alt jeg kender og har,
Uden var jeg ikke.
Hun skænker mig min eksistens,
Og viser kærlighed med sorg og ar.
Jeg er, og lader hende mig med blå og gul dække.

onsdag den 20. marts 2013

At elske



At elske

Af Kean Riber

Når jeg elsker, gør jeg det med hele hjertet.
Hvorfor? Spørger du måske.
Fordi det løfter mit sind, min væren.
Gør at mine øjne skønheden kan se.

Når jeg elsker, gør jeg det helt ikke halvt.
Er det ikke bare en utopi? Spørger du måske.
Nej, siger jeg. Det er det mest virkelige vi har.
Det er den virkelighed, som får mig til at smile og le.

Når jeg elsker, så er det uden forbehold.
Er det ikke farligt? Spørger du ked.
Jo, svarer jeg. Det skaber mange ar på sjælen.
Men det er prisen værd, når man føler kærlighed.

Når jeg elsker, er jeg mig og alt omkring.
Men er det ikke bare tankespind? Spørger du let.
Nej, svarer jeg. Alt andet er skabt af tanke.
Men at elske kommer ej fra hjernen men hjertet.

Når jeg elsker, behøver jeg ikke andet.
Lær mig det, siger du kært.
Jeg siger, bare vær den du er.
Så har du alt om at elske lært.

tirsdag den 19. marts 2013

Dødens sort


Dødens sort

Af Kean Riber

Jeg driver hvileløst rundt,
Som snedriver i vindens magt.
Min krop mærket af hjertesorg,
Som kun gør livet ondt.
Min eksistens er til hvile lagt.

Jeg kigger tomt mod himlen,
Og ser kun slørende grå.
Tabt er synet af skønhed,
Og kærlighed taget fra hånden.
Min intuition ulykken ej så.

Mit blik mod jorden vandrer,
Og mod fra kroppen forsvundet.
Væk er lysten til handling,
Som verden skulle forandre.
Fortvivlelsen har mig overvundet.

Min væren jeg i graven lægger,
Og gemmer drømmene bort.
Kigger tomt mod mørket,
Som ivrigt min grav tildækker.
Alt jeg var, malet med dødens sort.

søndag den 17. marts 2013

Hybris og Nemesis


Hybris og Nemesis

Af Kean Riber

Dit nedværdigende blik dræber mit indre.
Din ihærdige sarkasme dræber mine drømme.
Indtil nu uden konsekvenser for dig,
Men fortsæt og du vil få som fortjent.
Din arrogances undergang vil komme.
Komme.
Komme til dig.
Inden denne dag er omme.

Dit selvtilfredse smil dræber min glæde.
Din selvophøjede ageren dræber min empati.
Du er endnu blind for din egen skæbne.
Men lev du blot i lykkelig ignorance.
Din bortgåen vil kun mødes med apati.
Apati.
Apati mod dig.
Tilgivelse kan ej sætte dig fri.

Din egocentriske person dræber min nærhed.
Dit kyniske livssyn dræber min hjertelighed.
Dit blik kun rækker til din næsetip.
Men svøm du blot ud på dybere hav.
Kun klapsalver mens du synker ned.
Ned.
Ned til bunden.
Okeanos viser ingen barmhjertighed.

Din patetiske jamren løfter mit sind.
Dit paniske blik fryder min tanke.
Din sjæls forsvinden din egen skyld
Du så dine fejl for sent.
Dine ofre står nu smilende og ranke
Ranke.
Ranke af retfærdighed.
Din sjæl i helvede og uden mulighed for anke. 

fredag den 15. marts 2013

Jeg er dem


Jeg er dem

Af Kean Riber

Jeg ser i andre det lys, de ikke selv ser.
Jeg ser deres potentiale.
Deres storhed.
Jeg mærker det, de bærer inderst inde.
Ser igennem deres skal.
Ser dem.          
Jeg mærker den sorg, de bærer rundt på.
Deler deres bekymringer.
Føler dem.
Jeg ser den kærlighed, de indeholder.
Jeg indeholder den også.
Dyrker den.
Jeg ser de tårer, som ikke bliver grædt.
De er også mine tårer.
Græder dem.
Jeg ser ikke deres krop, men deres sjæl.
Jeg omfavner den.
Trøster den.
Jeg ser i dem, det jeg ser i mig.
Jeg er dem.
De er mig.

søndag den 10. marts 2013

Har du følt dig Elsket?

Har du følt dig Elsket?

af Kean Riber

Den der følelse af glæde, som kun en person kan give dig. Den der følelse af kærlighed, som kun en person kan give dig. Den der følelse af taknemmelighed, som kun en person kan give dig. Den der følelse af at leve, som kun en person kan give dig. Om det så bare er tanken om, snakken med eller berørelsen fra denne person, spiller ingen rolle. Det vigtige er at man føler, og at den anden føler. Bare føler. For kan man først føle. Føle hinanden. Så føler man i samme åndrag essensen i livet. Man forenes i samme åndedrag. Man forenes på et gejsteligt plan. Man er to, men også èn på samme tid. Man overskrider et naturens paradox. Man frigives fra dødelighed. Man opnår friheden i at bare være, bare at føle, bare at elske. Kender du den der følelse? Kender du den der person? Har du følt dig elsket?

fredag den 1. marts 2013

Vær dit værd


Vær dit værd

Af Kean Riber

Stræb mod lyset,
Stræb mod sagen,
Se i det fjerne utopien,
Følg hjertets anarki,
Sæt dit inderste fri.

Mærk din lyst,
Mærk dit begær,
Lyt til dit smukke sind,
Tænk med omsorg,
Bryd normernes lov.

Søg med glæde,
Søg med vilje,
Vær dit indre barn,
Tænd livets flammer,
Fjern samfundets tremmer.

Tal med mod,
Tal med pli,
Forstå det store billede,
Lev med empati,
Giv kærligheden fri,

Føl dig elsket,
Føl dit værd,
Modtag hvad du fortjener,
Sig ellers nej,
Tag kun hjertets vej.