Ensomheden og jeg

Ensomheden og jeg

Af Kean Riber

Forsvinder mere og mere fra virkeligheden. Lever i min egen lille verden. Skaber min egen virkelighed. En falsk virkelighed. En virkelighed uden fornuft, uden indhold. Tankerne bliver mere og mere desperate. Ensomheden fylder mere og mere. Hun bliver min eneste følgesvend. Min eneste ven. Hende kan jeg regne med. Hun vil altid være der. Hun hjælper mig med at komme videre. Hjælper mig med at glemme mine følelser. Dumme ubrugelige følelser. Kærlighed, ærlighed, samhørighed. Hvad skal man bruge dem til? De er kun i vejen. De skaber kun sorg og nederlag. Det har hun lært mig. Det vil jeg huske, lære af mine fejl. Ikke vise følelser. Ikke have følelser. Nej, det har været en dyr lektie. Har skam haft følelser, men de gør altid ondt i sidste ende. Så nu er det slut. Fra nu af er det kun hende og jeg. Ensomheden og jeg. Et uovervindeligt makkerpar. Vi vil gøre alt for hinanden og intet skal komme imellem os. Nogensinde. Vil aldrig åbne mig for andre end hende. Det er kun hende jeg kan stole på. Stoler kun på hende. Ingen andre. Aldrig igen.