fredag den 26. april 2013

Chains of Blindness


Chains of blindness

By Kean Riber

It is with great dismay I look upon our world.
Darkness is no longer in shadows hidden.
Tragedy of history repeats in an endless twirl.
Mankind’s suicidal workings are praised,
And thus Nature with black ribbons is laced.

I see that Lucifer our world in plain sight roams.
Hearts are now cast in hell made molds.
With greed and dishonesty we build our homes.
Beauty of life smothered by bleakish grey,
Which forces us our fellow beings to betray.

Blessed we are with the freedom of constrain.
Toil in abundance fills only half of bellies.
With numbing of mind we ourselves entertain.
The fog of ignorance sets us naively free,
And we fail our short-comings clearly to see.

We dance joyfully upon the flames of hellfire.
The soil of life will forever be scorched.
The progress of destruction we blindly admire.
The tongues of reality we brutally sacrifice,
And the living of now we thoughtlessly exercise.

I look and I see the disdain of what is to be.
The generations to come will fully pay.
I fear that the future will not set them free.
We have come to where time is not enough,
But I can no longer be silent and carry this bluff.

Any hope of turning things around is now lost.
Mayhem we can no longer try to escape.
But our small remains of good we must exhaust.
Towards our doom with courage we must walk,
And seek the chains of blindness again to unlock.

lørdag den 6. april 2013

Uendelighedens tale


Frygt er kun en dråbe i det store hav, vi kalder følelser. Ser vi forbi de store faretruende bølger af uendelig modstand, øjner vi de roligste vande fuld af kærlighed, skønhed og velbehag. Lærer vi først at se det gode i kampen og uvejret, bydes vi til hvile og ekstase i den himmelske lagune. Når vi mestrer sindets dæmoner, vil nirvana spirer fra selvet, og fjerne mørket fra det tredje øje. Først her vil vi se helheden, meningen, uden fordom og begær. Helheden vil omfavne vores sjæl, vores væren, vores uendeligt, og lade os glide sorgløst gennem dimensionerne. Vi vil finde glæde i at være alt og intet, mens alt vi ser ophøjes til ypperlighed. Alt fra jorden til himmel til universet har lige værdi i det store hele. Alt har mening, har en plads, men er underlagt ingen og intet. Det er den ultimative opvågning. Her er alt illustreret i farver og mønstre. Former glider sammen i et stort fyrværkeri af uendelighed. Det er her vi når hen, når vi først ser forbi illusionernes spejle, og gør alt til os og os til alt.

Kean Riber - 2013

torsdag den 4. april 2013

En konkret abstraktion


En konkret abstraktion

Af Kean Riber

Hvad er at leve?
Er det ikke bare at være til?
Hvis man er i live,
Så er det vel implicit at man lever.
Hvorfor gøre spørgsmålet abstrakt,
Når overstående er eksakt.

Kan man vælge at leve?
Nej, man kan vælge at dø.
Livet er noget som gives,
Som vi bliver tildelt af vores ophav.
Hvorfor gøre tanken kompliceret,
Når jeg sandheden har defineret.

Jeg tænker, derfor er jeg?
Jeg er, derfor er jeg!
Ingen tanke er uden vejrtrækning,
Og uden hjertebanken.
Hvorfor overdrive vores eksistens,
Når jeg nu har bortforklaret denne tendens.

Hvad er meningen med livet?
Der er ingen mening.
Vi er her for at leve også dø,
Alt andet er blot selvfedt tankespind.
Hvorfor forvrænge livet til et falsum,
Når jeg har lukket diskussionen med et punktum.

Jeg er, fordi jeg er!
Der er ingen mening!
Man kan ikke vælge livet!
Sandheden er nu givet,
Gå så ud og nyd livet!